Bruger- og rettighedsstyring.

Effektiv håndtering af jeres IT-sikkerhed starter med en effektiv håndtering af jeres bruger- og rettighedsstyring. I en verden i rivende udvikling og med større krav til fleksibilitet i arbejdslivet, har effektiv bruger- og rettighedsstyring fået større og større betydning ikke kun for at begrænse risikoen for skader men også for at begrænse skaden når uheldet har været ude. Hos Sekuritet har vi mange års erfaring med opsætning og drift af bruger- og rettighedsstyring og designer løsninger, som passer lige præcis til jeres organisation, understøtter jeres arbejds- og driftsbehov og samtidig giver jer den fornødne sikkerhed i jeres specifikke IT set-up.

Vi har erfaring fra både den offentlige sektor, medico, finans og retail, som alle er regulerede og stiller høje krav til en implementering, der både tilgodeser brugerfunktionalitet og sikkerhed.

Sekuritet understøtter jer på hele bruger- og rettighedsstyringsrejsen uanset om jeres behov er vurdering, implementering, optimering, eftersyn, support eller compliance og best practice optimering.

Security assessment.

Vi tilbyder sikkerhedsgennemgang som pakkeløsninger i forskellige størrelser.

Vores “Mikro Assessment” er en god måde at tage hul på jeres IT-sikkerhedsarbejde på.

Vi har udviklet en løsning til at indhente oplysninger fra jeres infrastruktur, der gør at vi på kort tid kan få en dybdegående indsigt i de centrale komponenter i jeres infrastruktur og derigennem give jer indsigt i jeres virksomheds angrebsflade og sikkerhedsniveau.

Med rapporten fra “Mikro Assesment” i hånden kan vi sammen med jer udpege både hvor de største sårbarheder ligger og hjælpe med en prioritering af de fundne sårbarheder.

Active Directory.

En virksomheds Active Directory bruges i mange forskellige sammenhænge og er et effektivt værktøj til at håndtere brugere og enheder. Hos Sekuritet kan vi bl.a. hjælpe jer med gennemgang af sikkerhedsniveau, design eller gennemgang af rettigheder og opsætningen af jeres AD services, jeres passwordpolitik og i det hele taget udføre sikkerhedsvurderinger og komme med anbefalinger til jeres AD-miljø som helhed.

Penetrationstest.

Penetrationstest kan bruges til at afdække din virksomheds angrebsflade både internt og eksternt.
Hos Sekuritet arbejder vi efter det højeste etiske regelsæt, og er blandt andet Ethical Hacker certificeret.

Det er essentielt at få afklaret, hvad den eksterne eksponering er, for det er den angrebsflade, der er til stede 24/7 fra internettet og som udgør indgangen til jeres virksomheds IT-infrastruktur.

Vi kan ligeledes gennemføre en intern penetrationstest. Der skal blot én kompromitteret enhed til, for at en hacker har adgang fra indersiden. Derfor er det vigtigt at sikre, at der ikke er sårbare enheder på indersiden, samt at ens interne netværk er segmenteret og beskyttet optimalt.

Data Recovery.

Hos Sekuritet kan vi hjælpe dig med at genfinde dine data, hvis skaden er sket, eller uheldet er ude. Vi samarbejder med de bedste data recovery specialister for at give dig hurtig respons og effektiv service.

Samtidig kan vi hjælpe dig med at vurdere skadens omfang samt udfærdige og implementere mitigeringsplaner for at undgå, at noget lignende skulle ske igen.

Undervisning og workshops.

Hos Sekuritet tilbyder vi en bred vifte af IT-sikkerhedsundervisning skræddersyet til jeres organisation og behov. Vi har undervisning og oplæg af varierende varighed og indhold tilpasset alle medarbejdergrupper med alle niveauer af IT-kundskab.

Inden vi kommer ud til jer for at afholde den aftalte undervisning, holder vi et kort formøde, hvor vi lærer jeres organisation og målgruppen for undervisningen bedre at kende, så undervisningen kan gøres relevant og aktuel med eksempler og øvelser, som vil passe til lige præcis jeres medarbejderes hverdag.

Vi holder også oplæg om IT-sikkerhed på et strategisk niveau for organisationens ledelse eller bestyrelse for at hjælpe disse med at forstå aktuelle risici og trusselsbilleder for jeres organisation, som kan bruges i det videre strategiske arbejde.

Sekuritet

drevet af viden.